RSS
 

Arkiv for oktober, 2009

Fed vinterjakke i gave

13 okt

Jeg fylder 30 lige straks! Og nu har første gave allerede fundet vej til mig!
Mine forældre var lige forbi og havde hørt mig sukke efter en ny, fed vinterjakke. Og så mente de da, at jeg skulle have den inden turen til Vork i morgen.
Så nu er denne jakke fra Fjällräven min, min egen, min dyrebare!!
Jeg tænkte, at det nok gik at købe svensk, når vi nu lige har tævet dem i VM-kvalifikationen :-)

Min nye Fjällräven-jakke.

Min nye Fjällräven-jakke. (Jeg har den dog i sort).

Hvis du også skulle på lyst til at begave mig, kan du jo se på, hvad jeg ønsker mig

 
2 kommentarer

Oprettet i Familie, FDF

 

Ford: Fix Or Repair Daily?

05 okt

Har lige her til formiddag haft vores Ford Fusion til tjek hos Applus for at få en rabat til en undervognsbehandling. Og sørme så, om ikke den uvildige og hjælpsomme gut påpeger noget begyndende rust under lakken i alle fire døre, bagsmæk og kølerhjelm, og som han siger: ”Ford er opmærksom på problemet, da det er meget udbredt på denne og andre af deres modeller, men da det er en erkendt fejl, plejer de at reparere det uden beregning under rustgarantien.”

Så kører vi direkte til autoriseret Ford-forhandler Autohuset Vestergaard (hvor vi købte bilen brugt for ca. to år siden) for at få dem til også at erkende problemet på vores bil. Og det gør skadesbehandler Ryan sådan set også. Men, men, men. Importøren, Ford Danmark, har for tre uger siden lavet om i proceduren for rustreklamationer. Og proceduren giver så dårligt et resultat, at Autohuset Vestergaard og resten af de autoriserede Ford-forhandlere ikke kan stå inde for kvaliteten – og det kan de eksterne malerværksteder, der skal udføre arbejdet, heller ikke. Derfor kører forhandlerne nu en sag mod Ford Danmark for at få den gamle procedure genindført, så de kan se deres kunder i øjnene.

Og ja, vi havner dermed efter al sandsynlighed i bunken med lignende sager med begyndende rust lige som vi går ind i efteråret. Jubii!!

Med mindre altså, at Ford Danmark indser, at det er langt bedre at løse opgaven ordentligt første gang i stedet for at lave dårlige lappeløsninger (på et rustproblem!) imod deres forhandleres anbefaling.

 
1 kommentar

Oprettet i Fritid