Ford: Fix Or Repair Daily?

Har lige her til formiddag haft vores Ford Fusion til tjek hos Applus for at få en rabat til en undervognsbehandling. Og sørme så, om ikke den uvildige og hjælpsomme gut påpeger noget begyndende rust under lakken i alle fire døre, bagsmæk og kølerhjelm, og som han siger: ”Ford er opmærksom på problemet, da det er meget udbredt på denne og andre af deres modeller, men da det er en erkendt fejl, plejer de at reparere det uden beregning under rustgarantien.”

Så kører vi direkte til autoriseret Ford-forhandler Autohuset Vestergaard (hvor vi købte bilen brugt for ca. to år siden) for at få dem til også at erkende problemet på vores bil. Og det gør skadesbehandler Ryan sådan set også. Men, men, men. Importøren, Ford Danmark, har for tre uger siden lavet om i proceduren for rustreklamationer. Og proceduren giver så dårligt et resultat, at Autohuset Vestergaard og resten af de autoriserede Ford-forhandlere ikke kan stå inde for kvaliteten – og det kan de eksterne malerværksteder, der skal udføre arbejdet, heller ikke. Derfor kører forhandlerne nu en sag mod Ford Danmark for at få den gamle procedure genindført, så de kan se deres kunder i øjnene.

Og ja, vi havner dermed efter al sandsynlighed i bunken med lignende sager med begyndende rust lige som vi går ind i efteråret. Jubii!!

Med mindre altså, at Ford Danmark indser, at det er langt bedre at løse opgaven ordentligt første gang i stedet for at lave dårlige lappeløsninger (på et rustproblem!) imod deres forhandleres anbefaling.

One thought on “Ford: Fix Or Repair Daily?

  1. Hurra for Ryan fra Autohuset Vestergaard. Han har vundet kampen mod Ford Danmark og fået dem til at behandle det begyndende rustangreb (ordentligt!) under garantien på trods af den nye, dårlige procedure.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.