Syv principper for videndeling

I februar var jeg til IntraTeam Event, hvor Dave Snowden holdt workshop. Jeg fandt det meget inspirerende!

Her er min oversættelse af ét sæt af mange pointer, han havde til os:

  1. Viden kan kun deles frivilligt – ikke under tvang
  2. Vi ved, hvad vi ved, når vi ved, vi får brug for denne viden
  3. De fleste vil gerne dele deres viden, hvis de bliver spurgt og kan se en fordel – få vil dele blankt uden at vide til hvilket formål
  4. Tolererede fejl udvikler viden/læring langt bedre end succes
  5. Vi har ikke opnået, hvad vi ved, på den måde, vi påstår at have opnået det
  6. Vi ved altid mere end vi kan sige, og vi siger altid mere end vi kan skrive ned
  7. Alt er fragmenteret. Mennesker opsøger rodet koherens.

Frit efter Dave Snowden, den 24. februar i København.

 

Daves blogindlæg om de syv principper, hvor han uddyber hvert enkelt, er fra 2008. På trods af alderen, gav principperne i går rigtig god mening for mig og nogle kolleger, da vi skulle finde optimale metoder til at opsamle viden undervejs i et banebrydende projekt: Klimaklar By Odense.

 

Skriv et svar