RSS
 

Tak for en dejlig 30-årsdag

08 nov

Tusind tak til alle jer, der var med til at give mig en skøn 30 års fødselsdag!

Vel hjemme efter et par lange mødedage med gode kolleger (der også var i gavehumør) gik dagen dejlig roligt med boller, svensk lagkage, kakao og en hel masse familiehygge. Og sørme om ikke der både røg et par punkter fra ønskesedlen og desuden kom gode gaver oven i!

Familieportræt fra Martins 30 års fødselsdag.

Familieportræt fra Martins 30 års fødselsdag.

 
 

Fed vinterjakke i gave

13 okt

Jeg fylder 30 lige straks! Og nu har første gave allerede fundet vej til mig!
Mine forældre var lige forbi og havde hørt mig sukke efter en ny, fed vinterjakke. Og så mente de da, at jeg skulle have den inden turen til Vork i morgen.
Så nu er denne jakke fra Fjällräven min, min egen, min dyrebare!!
Jeg tænkte, at det nok gik at købe svensk, når vi nu lige har tævet dem i VM-kvalifikationen :-)

Min nye Fjällräven-jakke.

Min nye Fjällräven-jakke. (Jeg har den dog i sort).

Hvis du også skulle på lyst til at begave mig, kan du jo se på, hvad jeg ønsker mig

 
2 kommentarer

Oprettet i Familie, FDF

 

Ford: Fix Or Repair Daily?

05 okt

Har lige her til formiddag haft vores Ford Fusion til tjek hos Applus for at få en rabat til en undervognsbehandling. Og sørme så, om ikke den uvildige og hjælpsomme gut påpeger noget begyndende rust under lakken i alle fire døre, bagsmæk og kølerhjelm, og som han siger: ”Ford er opmærksom på problemet, da det er meget udbredt på denne og andre af deres modeller, men da det er en erkendt fejl, plejer de at reparere det uden beregning under rustgarantien.”

Så kører vi direkte til autoriseret Ford-forhandler Autohuset Vestergaard (hvor vi købte bilen brugt for ca. to år siden) for at få dem til også at erkende problemet på vores bil. Og det gør skadesbehandler Ryan sådan set også. Men, men, men. Importøren, Ford Danmark, har for tre uger siden lavet om i proceduren for rustreklamationer. Og proceduren giver så dårligt et resultat, at Autohuset Vestergaard og resten af de autoriserede Ford-forhandlere ikke kan stå inde for kvaliteten – og det kan de eksterne malerværksteder, der skal udføre arbejdet, heller ikke. Derfor kører forhandlerne nu en sag mod Ford Danmark for at få den gamle procedure genindført, så de kan se deres kunder i øjnene.

Og ja, vi havner dermed efter al sandsynlighed i bunken med lignende sager med begyndende rust lige som vi går ind i efteråret. Jubii!!

Med mindre altså, at Ford Danmark indser, at det er langt bedre at løse opgaven ordentligt første gang i stedet for at lave dårlige lappeløsninger (på et rustproblem!) imod deres forhandleres anbefaling.

 
1 kommentar

Oprettet i Fritid

 

Jeg glæder mig til Google Wave

29 sep

Nu ser det ud til, at Google er klar til at give 100.000 udviklere og hurtige nørder adgang til første udgave af Google Wave. Jeg tvivler stært på, at jeg fik mig oprettet hurtigt nok. Men jeg håber da, at jeg snart kan få lov at kaste mig over en smartere måde at kommunikere på.

Google lancerer Wave som afløseren for almindelig e-mail, da der er langt flere interaktive muligheder i Wave. Se selv hele den lange (og lidt tekniske) video eller læs denne guide.

Google Wave prerelease inbox

Google Wave ser spændende og lovende ud i prerelease demoen. Glæder mig til den endelige version (og den åbne beta!).

 

Billeder fra FDF-kurset

25 sep

FDF-kurset i weekenden den 18.-20. september blev en dejlig weekend. Men forberedelsesfasen blev pludselig meget turbulent, da det mandagen før kurset viste sig, at jeg havde misforstået overleveringen og troede, der var styr på langt mere end hvad der var.
De umiddelbare reaktioner er dog, at det var et godt kursus. Og 113 deltagere og deres instruktører og medarbejdere kunne nyde en weekend på Sletten i flot efterårsvejr. Og det har bestemt også værdi!
Vi havde fotografen Asbjørn Laurberg med på kurset. Ud over en række portrætter – fx det herunder af mig – skød han også nogle skud af kursets indhold.

Foto: Asbjørn Laurberg (c)

Foto: Asbjørn Laurberg (c)

 
 

Kristina har født en dreng

27 jul

Kristina, min dejlige hustru, fødte i dag kl. 14.12 vores første barn! Det blev en vidunderlig og velskabt dreng på 55 cm og 3270 g.
Vi nyder nu roen på hospitalet. Desværre på en afdeling, hvor jeg ikke må overnatte. Men i stedet kan I så glæde jer over, at jeg i nat kan uploade det første billede og vende relativt udhvilet tilbage til min lille familie i morgen.

Hvis I vil besøge os, vil vi bede jer om at ringe eller sms’e til Martin i forvejen. Mest for at vi kan nå at hvile indimellem og undgå, at I skal stå i kø :-)

Mange kærlige hilsner

Familien Sjögreen-Hermansen

Den ny familie i selvportræt umiddelbart efter fødselen.

Den ny familie i selvportræt umiddelbart efter fødselen.

 
2 kommentarer

Oprettet i Familie

 

Geocaching genoptaget

12 jul

Med mit nye job i FDF fulgte en avanceret mobil med indbygget GPS, der har vist sig at være mere velegnet til geocaching, end jeg havde turdet håbe.
Så i dag var Kristina og jeg ude at finde fire nye cacher i centrum af Odense – og ledte forgæves efter endnu en.
Det er nu meget rart at genoptage gode hobbyer. :-)

Profile for martinbh

Besøg min profil på geocaching.com

 
 

Alt det som ingen ved

09 jul

Eller: Alt det, som jeg ikke ved… Det er ikke småting.

Jeg er i fuld gang med at sætte mig ind i jobbet – eller jobbene, om man vil – som forbundssekretær. Det omfatter bl.a. en masse administration (jeg håber for kontorets og de kære økonomifolks skyld, at jeg fanger det rigtigt), et væld af referater, mundtlig overlevering af viden og noget teori om Appreciative Inquiry.

Det er lidt overvældende, men hvor er det dog interessant :-)

Appreciative Inquiry

Bogen om AI af Hornstrup og Loehr-Petersen, der danner grundlag for et stabskursus.

 
Ingen kommentarer

Oprettet i FDF

 

Nyt job: Forbundssekretær i FDF

06 jul

Jep, nu er den der! Jeg starter i morgen som barselsvikar for hhv. Lisbeth i Landsdel 3 (Vestjylland) og Signe i Landsdel 5 (Sønderjylland) frem til juli 2010.

Ud over at være konsulent for kredse og udvalg i de to landsdele bliver FDFs lederuddannelse mit fokusområde.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang og møde en masse spændende FDFere i det syd- og vestjyske!

Til orientering skelner jeg nu mellem martinbh@FDF.dk, der bliver min arbejds-e-mail og hermansenmartin@gmail.com, som jeg forsøger at holde så privat som muligt. Jeg får også et ekstra mobilnummer, der bliver reserveret til arbejde – det får I senere :-)

 
Ingen kommentarer

Oprettet i FDF

 

Beskæftigelsesmuligheder i Syddanmark

25 jun

Jeg kæmper stadig for at finde det rigtige job inden for kommunikation/marketing – og denne uge ser faktisk meget positiv ud. Jeg er blevet indkaldt til samtale om et job, jeg ikke har søgt. Og der er tilpas mange relevante jobs at søge. Så dette opslag på Jobcentret er jo desværre både foruroligende og lidt misvisende for mig i denne uge.

Læg specielt mærke til pkt. nr. 8-10, der er de områder, jeg søger inden for :-)

Hvis du hører om noget, er jeg stadig meget interesseret!

Opslag om beskæftigelsesmuligheder i Syddanmark. Jobcenter Odense den 24. juni 2009.

Opslag om mindre gode beskæftigelsesmuligheder i Syddanmark på Jobcenter Odense den 24. juni 2009.