Tag-arkiv: Kristina

Tak for en dejlig 30-årsdag

Tusind tak til alle jer, der var med til at give mig en skøn 30 års fødselsdag!

Vel hjemme efter et par lange mødedage med gode kolleger (der også var i gavehumør) gik dagen dejlig roligt med boller, svensk lagkage, kakao og en hel masse familiehygge. Og sørme om ikke der både røg et par punkter fra ønskesedlen og desuden kom gode gaver oven i!

Familieportræt fra Martins 30 års fødselsdag.
Familieportræt fra Martins 30 års fødselsdag.

Kristina og jeg er blevet gift

En tre ugers tid er da ingenting, vel? Kristina og jeg blev jo gift den 23. august, så det er da meget rimeligt, at det først kommer her på bloggen nu, ikke?

Vi havde en fantasktisk dag med mange glade mennesker omkring os! Og selv vejret slappede lidt af – på trods af advarsler fra DMI om kraftig regn.

Vi tog stort set direkte af sted på bryllupsrejse til det lækre, men noget varme Cypern. Her brugte vi en uge på at dase, være lidt aktive i og omkring bølgerne – og på nogle få kulturelle indslag.

Vi har billeder af hele processen; fra produktion af bryllupskage, brudepigernes forberedelse af Kristina, vielsen, receptionen og festen – og den dejlige rejse. Sig til, så får du et link til de “hemmelige” billeder 🙂

Jeg er forlovet med Kristina

Ja ja, jeg ved godt, at det her kommer lidt sent på min egen blog… Men sådan har det jo altid været med min blog.
Kristina sagde “ja” til mit frieri tredje søndag i advent, så nu skal vi giftes!
Det er ret vildt, og vi forstår det vist ikke helt selv. Derfor kan du følge med i vores tanker – der måske bliver til planlægning og praktiske oplysninger på en ny blog på:
bryllup.martinbh.dk

God fornøjelse!